En dag hos mig
- Jeg åbner kl. 06:45. Når alle børn er afleveret, senest kl. 09:00 medmindre andet er aftalt, begynder dagens aktiviteter. Jeg lukker kl. 16:00.
- Til børn, der bliver afleveret tidligt, er der mulighed for morgenmad og en morgenlur efter behov.
- Kl. 09:00 spiser vi formiddagsmad, typisk boller og frugt eller grønt.
- Mellem 09:15 og 11:00 har vi dagens aktivitet. Det kan være en gåtur, legestue, kreative aktiviteter eller leg i haven og indenfor.
- Kl. 11:00 spiser vi frokost. Børnene tilbydes rugbrød, grøntsager og mælk, og sommetider varm mad.
- Kl. 14:30 får vi eftermiddagsmad, blandt andet boller, rugbrød og frugt. Derefter leger vi, indtil børnene bliver hentet.
- Vi går hver uge i legestue sammen med kollegaer og deres børn. Vi besøger også børnehaver efter aftale.

Kost
Kost er højt prioriteret, da jeg ved, at den er vigtig for barnets trivsel og udvikling. Jeg tilbyder sund og varieret kost og præsenterer børnene for nye smage, dufte og oplevelser.


Søvn og tryghed
Jeg tager hensyn til det enkelte barns søvnbehov. Ro, genkendelige rutiner og omsorg er vigtige dele af en god dag.
